Hammershus

Hammershus er en ruin af en middelalderborg på Bornholms klippeknude udtil kysten syd for Hammerknuden på Bornholms nordvest hjørne. Den blev grundlagt omkring 1255 af ærkebiskoppen Jakob Erlandsen. Rimeligvis har der forud ligget en tilflugtsborg, idet der er bevaret et lille stykke jordvold, og klippen er oplagt til en borg. Jakob Erlandsen skrev, at han blot udbyggede en eksisterende borg, da kongen klagede over at han brød forbudet imod at bygge nye borge. I 1265 blev borgen erobret af Erik Glipping, men blev givet tilbage til ærkebiskoppen i 1276, så den under de efterfølgende ærkebiskopper Jens Grand og Esger Juul kunne spille en vigtig rolle i magtspillet mellem konge og kirke. Erik 6. Menved var utilfreds med at fredløse kunne søge ly på borgen, og i 1319 lykkedes det marsken Ludvig Albertsen Eberstein at indtage borgen. Eberstein var først kongens høvedsmand på borgen, men da den i 1321 blev givet tilbage til ærkebiskoppen af Christoffer 2. var han borgherre for ærkebispesædet i Lund. I 1324 - 1325 forsvarede han borgen mod angreb og belejring af rigsmarsk Peder Vendelbo. Efter 16 måneders belejring overgav Eberstein sig og kong Valdemar Atterdag overtog herredømmet over borgen, men gav den kort efter tilbage til ærkesbispesædet, der beholdt borgen indtil 1522, da Christian 2. gjorde krav på Hammershus og efterfølgende satte biskoppen fra Odense Jens Andersen Beldenak i varetægt på borgen.